Energysaver

Produktet EnergySaver er en energibesparende funktion, der kan monteres på både nye og gamle stinkskabe. Produktet henvender sig til den miljø- og omkostningsbevidste bruger og virksomhed.

Den primære funktion i den nye EnergySaver fra Labflex sikrer, at stinkskabets hejserude lukker automatisk, når stinkskabet ikke bliver brugt - derved bliver energiforbruget reduceret og optimeret samtidig med, at sikkerheden er intakt.

Et simpelt intelligent koncept

Det er et intelligent produkt, som kontinuerligt måler og registrerer om stinkskabet er i brug og såfremt der ikke er aktivitet ved stinkskabet, lukker hejseruden automatisk.

EnergySaver er dermed en garanti for, at der ikke bruges unødig energi på driften af stinkskabet, samtidig med, at sikkerheden altid optimeres, da hejserudens arbejdsåbning holdes på et minimum og risikoen for turbulens reduceres.

Tilbagebetaling på under 2 år!

Det er de færreste investeringer, der har så kort en tilbagebetaling som EnergySaver har. NNE Pharmaplan har som uvildig rådgiver udført beregningen af tilbagebetalingstiden for både offentlige og private virksomheder. Resultatet er slående og under normale brugerforhold vil tilbagebetalingstiden på en investering i én EnergySaver være under 2 år. Labflex præsenterer gerne på et kundemøde den rapport NNE Pharmaplan har udarbejdet.

Tilpasset til brugeren

EnergySaver kan hurtigt og enkelt programmeres således, at hejseruden lukkes inden for et brugerdefineret tidsinterval og når sensorerne har registreret, at stinkskabet ikke bruges. Lukning af hejseruden kan programmeres og tilpasses efter brugernes ønsker i forhold til såvel minut- eller timekrav ligesom lukningen kan aktiveres på bestemte klokkeslæt.

Både til nye og gamle stinkskabe

EnergySaver kan også eftermonteres på alle eksisterende stinkskabe der tidligere er blevet leveret af Labflex.

Synlige fordele med Labflex’ Energysaver:

•                Væsentlig besparelse på driftsomkostninger

•                Hurtig tilbagebetalingstid

•                Optimerer sikkerheden i laboratoriet

•                Styrker jeres position som værende et miljøbevidst laboratorium

 

Med EnergySaver kan Labflex nedbringe driftsomkostninger og tilføre virksomheden en yderligere grøn-miljøprofil.